En samtale om mødet med det digitale Danmark for tilrejsende (ansatte og pårørende)

Lyt til samtalen mellem Henrik Løndal fra Settle in Denmark og Jens Henning Ravnsmed, medlem af redaktionen i DSJC Danmark og Dansk IT's Udvalg for digitale kompetencer

I Danmark roser vi os ofte af , at digitaliseringen trives og har det godt - og at vi danskere i det store hele trives med det. På den ene side har befolkningen et ganske højt 'bundniveau' for uddannelse og kompetencer, også de digitale, og på den anden side ligger Danmark i top på verdensplan som gennemdigitaliseret velfærdssamfund. Jo, en andel af befolkningen viser sig at have udfordringer med digitaliseringen, men politikere og embedsværket i den offentelige sektor (Stat, regioner og kommuner) er klar over problemet og tager det alvorligt, både i nuværende og kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og meget andet.

Men hvordan ser det så ud for de mennesker der kommer til Danmark som ansatte eller deres medfølgende familier, pårørende -- ofte med ét ord kaldet 'expats', som dog viser sig at dække over en mangfoldighed af mennesker med forskellige uddannelses- og kompetenceniveau, kulturel forståelse for det danske samfund, den offentlige sektor og andet. (I Norge taler man om 'bureaukratisk forståelse', og det begreb dækker godt.)

I studiet hos Dansk IT har redaktør Jens Henning Ravnsmed haft besøg af Henrik Løndal fra Settle in Denmark, en virksomhed der arbejder for at hjælpe tilflyttere til bedre at forstå og bedre at navigere i det (ikke mindst digitale) Danmark de bliver en del af.

Links

EU funded project